For børn og unge

Når det skærer i hjertet

Når det skærer i hjertet - nomineret til Reumert prisen 2014

Når det skærer i hjertet en musikalsk kærlighedshistorie om selvskade.

En debatskabende forestilling, om at dulme den indre smerte med fysisk smerte, målrettet til unge fra 14 år og op.


Når det skærer i hjertet en musikalsk kærlighedshistorie om selvskade.

En debatskabende forestilling, om at dulme den indre smerte med fysisk smerte, målrettet til unge fra 14 år og op. 

“Adrenalinen pumper indeni. Jeg lægger det tynde lille barberblad til min arm, og laver en hård rift, hvor der kommer en bane af blod. Det gør af en eller anden grund, at jeg falder til ro." (citat: Anne-Mette, tidligere cutter)

Hvad skal man gøre ved kaosset, bekymringen, vreden, sorgen, ensomheden, forladtheden, skuffelsen og tomheden – Kniven rammer huden og det hele forsvinder på et øjeblik – alle de svære følelser forsvinder ud af kroppen…!

“Det giver en kæmpe rus, som slet ikke kan opleves på anden måde. Det er bedre end alt, end mad, end glæde, end sex. (citat: Karen Røigaard, tidligere cutter)! 

Hun spiller sit liv som en film. Inde i hovedet. Hun ved bare ikke hvad det er for en film. Eller hvordan den ender. Hun ved bare at hendes film handler om, at livet gør ondt og at hun har en smerte hun ikke ved hvordan hun skal få til at gå væk. Men så møder hun ham. Han kender godt den film der spiller inde i hendes hoved.

Han forstår godt hvorfor livet gør ondt. Og han ved godt hvordan man kan få smerten til at gå væk. Så det viser han hende. Og snart er pigen og drengen tæt forbundet i dyb afhængighed til hinanden. Men kan han hjælpe hende eller spiller han i virkeligheden pludselig en altafgørende rolle i hendes film, som hun ikke selv kan finde en slutning til?

”Når det skærer i hjertet” er en historie om et (selv)destruktivt venskab, og om, hvilke roller vi spiller i vores eget liv. Den undersøger hvordan vi bliver frie af fiktionen om det perfekte liv, som langt langt de fleste unge ønsker at leve op til. Men som er så farlig en illusion når den brister. For måske aner man ikke, hvordan man skal udfylde al det tomrum, den efterlader en med.

Se indslag på TV2 Fyn om Når det skærer i hjertet.

Billetbestilling/spillested

Der vil blive lavet en net-auktion over billederne.

Praktisk info

For unge fra 14 år og op.

Medvirkende: 
Pigen: Line Bie Rosenstjerne, Mor/Dramalærer/Psykolog: Johanne Dal-lewkovitch, Dreng: Pelle Nordhøj Kann el. Paw Terndrup

Instruktør: Mads M. Nielsen.

Manuskript/dramatiker: Line Mørkeby

Musik: Michael Rune

Illustrationer: Mikkel Stubbe Teglbjærg

Digte af: Målfrid J Frahm Jensen
www.frahmjensen.com

 

Pris og turnéperiode

  • Varighed 70 min, Plus efterfølgende snak ca 15. Min.
  • Pris V/ max 90 pub. 12.500 kr incl. moms
  • V/ max 120 pub. 15.000 kr incl. moms
  • V/ max 150 pub. 17.500 kr incl. moms

Spilleperiode på Zangenbergs teater fra d. 1. nov. - 3. nov 2017.

Køb billet her.

NB! Vi er refusionsgodkendt. Dvs. at skoler og institutioner kan søge refusion hos den pågældende institution/skoles kommune for køb af forestillinger og få 50% refunderet.

Skolemateriale

Der er udarbejdet skolemateriale til Når det skærer i hjertet i samarbejde med Læreruddannelsen i Odense.

Hvis du ønsker dette materiale tilsendt bedes du afkrydse denne mulighed, når du sender en forespørgsel på www.teaterkompas.dk/booking så sender vi det til dig på den oplyste adresse.